Forsiden

 

 Bygnings reglement

 

 

Forsiden
Parcelhuse
Landbrugsbyggeri
Haller
Tilbygninger
Renovering
Links
Tagrender
Blower-door
Information
Lifte
Zink
Jubilæum

 

 

 

                              Større krav til tæthed og isolering i bygningen

Fra d. 1/4 2006 er det slut med at tilade at fyre for gråspurvene, nye krav i bygningsregelementet lægger op til store besparelser i energiforbruget.

På disse sider kan du læse mere om tæthed, Blower Door test, ventilation og de nye energikrav.   

Hus med en utæt klimaskærm.
Når et hus påvirkes af vind opstår der et overtryk på forsiden af huset (den luv side) og et undertryk på bagsiden af huset (den læ side). Dette vil dels ændre luftstrømmen, dels medføre at luften trænger ind ved alle utætheder som vist. Herved kan ventilationen ikke længere kontrolleres. I vinterhalvåret er der risiko for, at varm fugtig luft kan kondensere på sin vej ud igennem utætheder i klimaskærmen og dermed give fugtophobning i konstruktionen. Dette skaber gode betingelser for skimmelsvamp, og i værste fald nedbrydning pga. råd og svamp

Hus med en tæt klimaskærm.
Ventilationen kan styres efter behov. Den ventilationsluft, der kommer ind i boligen, kommer igennem egnede ventilationskanaler.

 

Om "Blower Door" og termofotografering

Pr. den 1. april 2006 træder nye regler til bygningers lufttæthed i kraft.

I Bygningsreglement for småhuse 1998  (enfamiliehuse, dobbelthuse og rækkehuse, sommerhuse, garager, udhuse og lignende mindre bygninger) samt i Bygningsreglement 1995 for erhvervs- og etagebyggeri (etageboligbyggeri, erhvervsbyggeri, institutionsbyggeri, avlsbygninger og driftsbygninger) står der bla. i tillæg til bygningsreglementerne:

Luftskiftet gennem utætheder i klimaskærmen må ikke overstige 1,5 l/s pr. m2 opvarmet etageareal ved trykprøvning med 50 Pa.

Prøvning af luftskifte sker på grundlag af DS/EN 13829 Bygningers termiske ydeevne - Bestemmelse af luftgennemtrængelighed i bygninger - Prøvningsmetode med overtryk eller undertryk skabt af ventilator. For større bygninger kan luftskiftet gennem utætheder evt. eftervises for et bygningsafsnit.

Er der foretaget prøvning af luftskiftet, kan prøvningsresultatet anvendes ved beregning af energiforbruget ved ventilation. Foreligger dokumentation ikke, benyttes 1,5 l/s pr. m² ved 50 Pa.

Kommunalbestyrelsen kan i byggetilladelsen stille krav om, at der skal foretages målinger i den færdige bygning til dokumentation af, at kravet til lufttæthed er opfyldt.

Bestemmelserne gælder ikke sommerhuse.

Ved at benytte en såkaldt Blower-door er det muligt at tryksætte en bygning. Derved kan man bestemme, hvor tæt en bygning er. En Blower-door er en specialudformet ventilator, der kan monteres i et dørhul, hvorved en bygning kan sættes under overtryk eller undertryk, svarende til fx. blæsevejr med en vis vindstyrke.

Som et af mange punkter er der kommet et tæthedskrav, som klimaskærmen (sokkel, ydervæg og tag/loft) skal overholde. Tæthedskravet er defineret via luftskifte pr. etagemeter med 1,5 l/s pr m2 ved trykprøvning med 50 pascal.

Der er flere grunde til at kravet kommer nu, men det primære er ønsket om at nedsætte energiforbruget i bygninger. Vi er i dag nået op på nogle isoleringstykkelser, hvor mere isolering kun hjælper lidt, hvis klimaskærmen (sokkel, ydervæg og tag) er utæt.

En tæt klimaskærm betyder for det første, at energibehovet holdes nede. For det andet er det er muligt at styre ventilationen efter behov og ikke efter, hvordan det tilfældigvis blæser den pågældende dag.

 

Tæthed kræver ventilation
Mange er af den opfattelse at, de gamle huse var sunde at bo i, fordi de var utætte, Derfor mener de også, at det derfor er forkert, at vi nu skal til at bygge tætte huse. Det er muligvis sandt at de gamle huse var sunde, men de medførte også en varmeregning som ingen i dag vil acceptere.

Et tæt hus kræver selvfølgelig stadig ventilation. Ventilationsluften skal bare ikke komme igennem utætheder i klimaskærmen, men derimod gennem egnet ventilationskanaler eller ved mekanisk styret ventilationsanlæg.

Enhver ved, at træk kan virke generende. Derfor er det vigtigt at kunne regulere ventilationen. Et typisk parcelhus taber omkring 1/3 af energien gennem varmetransmission i klimaskærmen, 1/3 gennem vinduer og døre og 1/3 gennem utætheder i klimaskærmen.

Den simpleste måde at spare på varmeregningen er ved at sikre en tæt klimaskærm. Nogle få timer med effektiv tætning med tape/klæbning af dampspærren bevirker at utætheder reduceres med 25–50 %, hvilket vil giver en besparelse i varmeregningen på 10-20 %.

Hvis der ydermere projekteres med fokus på, hvor og hvordan dampspærren placeres i konstruktionen, så gennembrydninger ved installationer helt undgås, kan besparelsen være endnu større.

 

 

Løsnings på loftkonstruktion

Snittegning udhæng

Hvis man er lidt omhyggelig med dampspærre, fugning omkring døre,  vinduer osv. er det ikke noget problem at opfylde kravet på 1,5 L. pr m2. Det har vi bevist op til flere gange.

Gå videre til Rapporter